.JPG)
Klatre-egetræ ved Katbjerg Odde
Klatretræer
Der er gode klatretræer mange steder rundt om fjorden, og det er gratis, sjovt og udfordrende at klatre. De sjoveste træer er dem med mange grene at træde op på, og måske med en sidde plads lidt oppe i træet, hvor man kan nyde sejrsrusen og udsigten efter opstigningen.
Tumleplads ved Helberskov Bjerg
Ude i landsbyen Helberskov øst for Hadsund er der en stor bakkeø, der er skabt af istiden og lavet af sand. De stejle skrænter og det bløde sand gør det til et rigtig godt sted at tumle og klatre med børn. "Bjerget" er desuden gået over i danmarkshistorien som det sidste sted, hvor tyskerne slap deres tag efter 2. verdenskrig. En stædig tysk officer nægtede nemlig at krigen var slut, og opretholdt sin besættelse af bjerget hele 6 dage efter den officielle befrielsesdag.
I sommerhalvåret kan man efter tumleturen køre en tur ud på Als odde og købe en is, eller stoppe ind ved den usædvanlig hyggelige lille restaurent "Jægerhuset" og drikke en kop kakao.
FIND VEJ! (- se kort nederst på siden)
Fra Als drager du sydpå ned mod Als Odde. Følg skiltningen til Als Odde og Helberskov. Bjerget finder du på din venstre hånd, lige inden du kommer ud af Helberskov.
Bestig Hohøj
Hohøj er Mariager Fjords højeste punkt, det er sjovt at løbe op og ned af højens spiralformede sti - Måske kan i tage tid på hinanden, hvem er hurtigt op og ned af højen?
Se mere om Hohøj her
Naturlegepladser
Naturlegepladsen ved Vikingecenteret Fyrkat
Ved Vikingecenteret Fyrkat findes en usædvanlig flot mytologisk naturplads. Temaet for legepladsen er de nordiske guder.
Ud over de kunstfærdige og inspirerende legeredskaber, er der mulighed for at lytte til myter i "fortælle hulen" og man kan også slå op i "Den store gude bog" og se de flotte billeder af Nordiske guder og læse sagn fra den gang Thor herskede over himmelrummet.
Der er offentlig adgang til legepladsen.
SÅDAN FINDER DU VEJ!
Vikingecenteret Fyrkat ligger kun ca. 1 km fra Hobro. Adressen er fyrkatvej 37B, 9500 Hobro
Naturlegepladsen i Arden
I et moseområde i Arden er der anlagt en pragtfuld naturlegeplads med mulighed for overnatning, grill og en masse andet godt. På et tilstødende område er der sat en gruppe dådyr ud som man kan færdes inde hos og fodre med medbragte godter.
SÅDAN FINDER DU VEJ!
Naturlegepladsen Ligger helt for enden af Mejerivej, 9510 Arden.
Naturlegepladsen i Mariager
Legepladsen er hyggelig og ligger lige op af Munkholm anlægget, et parklignende anlæg, hvor der er høje løvtræer og mange små vandløb.
SÅDAN FINDER DU VEJ!
På vej ind i Mariager, i den store rundkørslen på Randersvej, skal du dreje til højre af Klostergade. Ca. 100 meter op ad gaden, på højre hånd, kommer naturlegepladsen.
Du kan parkere ved supermarkedet, ved siden af rundkørslen.
|