Følg os på Facebook
Hobro Havn
Kultur og Historie // Kulturhistorie // Hobro Havn

Hobro havn er i dag en livlig kultur havn, hvor blandt andet Gasmuseet, Lystfartstøjsmuseet og Himmerlands teatret holder til. Der er cafémiljø og turistinformation på havnen.

De første havneanlæg ved Hobro blev etableret i 1834 i form af bolværker og en skibsbro på sydsiden af Mariager Fjord, lidt øst for byen. I 1840 blev der opført en toldbod på havnepladsen i forbindelse med, at Hobro overtog tolddistriktet sammen med Mariager. I 1849 blev der grundlagt et træskibsværft.

I det inderste af Mariager Fjord er der områder med store vanddybder, men især ved indsejlingen var der problemer med tilsanding. Sejlrenden måtte derfor uddybes flere gange i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, således at der kunne passere fragtskibe til og fra industrivirksomhederne. Fra sidste halvdel af 1800-tallet udviklede Hobro Havn sig til en industrihavn.

Vindø Teglværk (grundlagt ca. 1850) på fjordens sydside udskibede teglsten fra sin egen anlægsbro frem til 2. verdenskrig.

I 1897-98 blev der opført et gasværk ved havnen. Hobro og Omegns Andelsslagteri etablerede sig i 1904 vest for havnen, hvorfra der var adgang til udskibning af de færdige produkter via en havnebane. Blaakilde Mølles Fabrikker erstattede i 1881 en ældre mølle øst for byen. Produktionen af bl.a. gødningsprodukter og kødbenmel blev fra 1930'erne ligeledes fragtet til havnen via havnebanen.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt en bådehavn ved værftet, og kajarealerne blev udbygget mod vest. I 1920'erne og -30'erne kom der for alvor gang i udvidelserne. Man opfyldte store arealer i bunden af fjorden og etablerede et egentligt havnebassin. Den nye nordkaj fik havnespor og kulplads, og både syd og nord for bassinet blev der opført pakhuse. I 1945 byggede man et nyt toldkammer, og i 1947 en eksportmarkedshal på havnens nordlige del.

Havnen før 1834

Skrevet af Niels Fabæk

Havnen i Hobro har været udskibningssted længe før 1834. Helt præcis hvor gammel Hobro er, ved man ikke, men der er fundet spor af menneskelig aktivitet helt tilbage fra Stenalderen, dengang så landskabet noget anderledes ud end i dag. Da strakte fjorden sig 5 kilometer længere mod vest og vandet stod 4 meter højere.

Omkring år 1000, i slutningen af Vikingetiden, har der også været beboelse omkring havnen, det vidner vikingeborgen ved Fyrkat om.

Hvorfor Hobro hedder som den gør, er der flere teorier omkring. Den ene forklaring lyder:

Der var engang en storbonde ved navn Ho. Han boede lidt nord for hvor byen ligger i dag. Han byggede en bro over Onsild Å – Ho’s Bro. Herefter brød han Kirken i Kirketerp ned, flyttede materialerne og genopførte den på halvøen syd for broen.

En anden forklaring af navnet går på, at der på sydsiden af Åen lå en gammel offerplads – et såkaldt gudehov – og broen der førte over åen skulle så selvfølgelig hedde Hov-bro. Den sidste forklaring går i sin enkelthed ud på, at åen førhen hed Ho Å og navnet derfor skulle betyde ”broen over Ho”.

 

No locations found
Rold Skov Natur- og Kulturcenter | Østergade 21 | 9510 Arden | Tlf: 23 33 50 88 | projektleder@roldskov.info                      
Degn Grafisk reklamebureau