22. december - Løvtræernes vinter

Bøgetræ fra Lindalene, Vinterskoven har sin egen kølige charme.

”Vi vaage om Dagen, sove om Natten, og have da vore Drømme; med Træet er det anderledes, Træet er vaagent i de tre Aarstider, først mod Vinteren har det sin Søvn.” – sådan skrev HC. Andersen i sit juleeventyr om egetræet fra 1857.

Løvtræerne har forberedt sig på vinteren ved at suge næring og væske tilbage fra bladene, som ellers ville være blevet ødelagt af frosten. De kulhydrater og næringsstoffer som var i bladene, har træet nu gemt i rødder og stamme.

Om vinteren står løvtræerne med nøgne grene i en form for dvaletilstand. Nogle løvtræer holder frosten væk fra den inderste del af stammen ved at producere en kemisk væske, der virker på samme måde som kølervæske, og forhindrer frosten i at sprænge de mere vandholdige dele af træet.

Oplev løvskoven om vinteren i Østerskoven ved Hobro se turen her

Gå tur blandt gamle krogede løvtræer ved Ajstrup bugt se turen her 

Se flere ture her

21. December - Egernet vinter

 I en gammel beskrivelse af Mariager fortælles det, at skovene langs fjordene var så tætte i middelalderen, at et egern kunne løbe i      træernes grene fra Hobro til Mariager uden at betræde jorden.

Skov skal der til for at egernet kan trives, for det lever det meste af sit liv oppe i træerne. Det bygger reder i træerne på sit territorium, en af dem er en særlig ”luksusrede”, som er ekstra stor og grundigt foret, så egernet kan føde sit første kuld unger om vinteren.

Ungerne er hårløse, når de kommer til verden, så der er brug for en god rede til at holde dem varme.

Egernet samler vinterforråd i små depoter rundt omkring i skoven, så det kan klare sig gennem vinteren. Men det finder ikke altid alle de agern, nødder og bog, som det gemte - og på den måde er egernet med til at så træer nye steder i skoven.

læs mere om egernet her
 

20. December - Mistelten (Viscum album)

 

Juletraditionen med at kysse hinanden under en mistelten kommer fra England og har rod i oldgamle keltiske frugtbarhedsritualer.

Misteltenen er tidligere blevet tillagt en mangfoldighed af magiske, religiøse og medicinske egenskaber.

 

I Danmark kender vi misteltenen fra det nordiske gudesagn om Balders død, og i middelalderen blev planten brugt som medicin mod mange forskellige sygdomme, bl.a. epilepsi. I en dansk lægemiddelopskrift fra 1600-tallet indgår f.eks. disse ingredienser: mistelten, tørret efterbyrd fra en førstefødt, brændt hovedskal af et mandfolk og raspet enhjørningehorn.

Helt op til 1950 kunne man finde mistelten på apotekets hylder i Danmark, hvor den blev solgt i pulverform som middel mod epilepsi.
Misteltenen er en sjælden og fredet plante i Danmark, men har du den tilfældigvis i haven, er du ifølge gammel folketro beskyttet mod både ildebrand og onde ånder.

 

Mere om misteltenen

Mistelten er en halvsnylter, der ved hjælp af fotosyntese selv kan fremstille sukkerstoffer, medes den fra sin værtsplanter stjæler vand og mineraler.

 

For kelterne var Misteltenen hellig, de brugte den både som tryllemiddel og som lægeplante. Ved årets begyndelse på den 6. dag efter nymåne, drog druiderne iført hvide dragter, ud og indsamlede Mistelten. Overdruiden kravlede op i et træ og nedskar den, med et guldsegl, medens de andre druider holdt et lagen under træet, for at den hellige plante ikke skulle røre jorden.

 

Fra den nordiske mytologi kendes den, da det var af Mistelten den pil blev lavet af, der blev Balders banemand.

 

Der kan læses mere om Mistelten her

 

Skrevet af Kim Elnef

19. december - Som blade der har fortrudt…

Den danske sanger og digter Peter H. Olesen beskriver en sværm af småfugle, der letter fra skovbunden, som nedfaldne blade, der havde fortrudt. En fantastisk præcis beskrivelse af en af vinterhalvårets naturoplevelser. I milde vintre uden sne og med rigelig tilgang til frø fra bøgetræerne kan man nemlig træffe store flokke af Kvækerfinker, når man går tur i vinterskoven. Kvækerfinken er nært beslægtet med Bogfinken, Kvækerfinken er en udbredt ynglefugl længere nordpå, men har kun ynglet få gange i Danmark.

Skrevet af Niels Fabæk 

Småfugle jul

Julen kan være en barsk tid for kvækerfinken og de vilde småfugle i Danmark. Ved at fodre fuglene hjemme i haven, kan du hjælpe dem igennem vinteren, og samtidig glæde dig over at se dem tæt på.

Musvit, blåmejse, solsort og bogfinke er blandt de almindeligste gæster i haven. Fugle spiser forskelligt - hvis man fodrer med fedt kugler, æbler og en blanding af forskellige frø, er man godt på vej. Desuden hjælper det at sætte vand ud til fuglene.

Vinterfodring giver flere ynglende fugle, og bare ét mejsepar ekstra i haven kan fortære op mod 30.000 lus og larver på en sommer! En fuglevenlig have er en med mange forskellige buske og træer. Det hjælper også, at have et afslappet forhold til sit ukrudt, da ukrudts frø er på menuen hos mange småfugle.

Lav din egen fuglemad:

Fedt kugler som man køber, er ofte dyre og svinger meget i kvalitet.
Du kan lave dine egne fedtkugler ved at blande:

1 kg fedtstof (margarine eller fåre-, svine-, okse- eller andefedt – blot det er usaltet)
1,5 kg foder (alle slags frø evt. sammen ned nødder)

Fedtstoffet blødgøres (f.eks. kan det stå lidt på radiatoren) og æltes sammen med frøene.

Man kan bruge fyrrekogler, kokos skaller, gamle urtepotter mm. som form til fedtet.
Tryk fedt/frø blandingen godt ind i fyrrekoglernes mellemrum og hæng dem op udenfor i en snor.
Skær en kokosnød midt over (brug kokos og mælk selv) bor et hul i toppen af skallerne og træk en snor med en knude igennem. Herefter fylder du fedt blanding i og hænger dem op.

Husk, at hvis du først er begyndt at fodre fuglene, skal du helst fortsætte med det resten af vinteren!

Læs mere om fuglefodring på Ornitologisk Forenings hjemmeside  

18. december - Grævlingen i december

Foto: Jørgen Ussing

Se vandreturen ved Valsgårdbæk her

I de kolde vintermånederne sover grævlingen meget for at spare på energien. Den går ikke i vinterhi som mange ellers tror, men kan sagtens være aktiv og søge føde i de milde vinternætter.

Grævlingens karakteristiske udseende og særlige adfærd har givet stof til mange sagn og eventyr. Den er et meget socialt dyr, der bruger det meste af sin tid nede i boet sammen med sin familie. Den graver store underjordiske ”bolig komplekser”, med masser af gange og sovekamre. Grævlingegravene bliver hele tiden udvidet og tilpasset familiens behov. De går i arv fra generation til generation - og kan være flere hundrede år gamle!

Hvis du gerne vil se grævlingegrave, kan du gå en tur ved Valsgård Bæk, her er flere aktive kolonier i skrænterne ned mod åen. Men gå forsigtigt – der soves!

17. December - Gåtur i Lindalene

     Læs mere om Lindalene

     og find vej her

På Billedet: Røllebøgen "De syv søstre  

16. December - Jul på Sødisbakke i 1956

Sødisbakke Museum i Mariager giver indblik i udviklingshæmmede menneskers vilkår på institutionen Sødisbakke i årene 1940 og frem til i dag.

Julen 1956 bygning B – her boede 110 kvinder.

Afdelingen fik udbetalt 1,25 kr. pr. beboer til indkøb af julegaver og julepynt. For at få pengene til at række til den opgave måtte personalet være meget påpasselige og særdeles kreative. Som 1års elev fik man 125 kr. om måneden plus kost ,logi og tjenesteuniform.

Inden jul blev der flettet kulørte hjerter og hvide stjerner til træet. Juledekorationer blev pyntet med materiale indsamlet i skoven, lys blev leveret fra vaskeriet, og de fine røde og hvide silkebånd, som afdelingen gemte fra år til år, blev strøget og brugt igen og igen.

Gaverne kunne f.eks. være beboernes dukker indsamlet i så god tid, at personalet kunne nå at strikke nyt tøj til dem, hvorefter de blev indpakket i fint papir fremstod som ”nye” dukker i julepapir.

De økonomiske muligheder for at købe julegaver var meget begrænsede, og man vurderede da også den enkelte beboers evne til at kunne forstå og have glæde af en sådan pakke.

Beboere, der havde kontakt til familie, fik som noget helt særligt ekstra julegaver. Alle beboere fik dog en godtepose – indholdet var pebernødder bagt i køkkenet, bolsjer og 1 appelsin (fra institutionen i anledning af julen) samt nødder og 1 æble.

Æblerne og nødderne var høstet i haven om efteråret og gemt m.h.p. julen. Desuden kom der dejlig julemad og en kæmpe spand småkager fra køkkenet (kagerne skulle dog helst vare lige til påske).

Det lyder fattigt og spartansk i nutidens ører, men dengang havde man også en god og hyggelig jul på Sødisbakke (eller anstalten som institutionen hed).

Dengang som nu er det jo julen og de gamle traditioner, vi samles om!

Et lille stemning billede fra Museet her sidst på året 2011:

Dejligt mange, meget forskellige gæster har i år besøgt museet. Det har været studerende fra seminarier, praktikanter tilknyttet Sødisbakke, gæster til bakkefesten, private personer, turister, AMU-kursister tilknyttet FOA samt andre faggrupper, tidligere medarbejdere. o.s.v. – en dejlig aktivitet og brug af museet, som rummer mange forskellige aspekter, der fortæller om en udvikling over lang tid, der har bevæget sig i den rigtige retning, hen imod ligeværd og respekt for det enkelte menneske.

På vegne af museumsgruppen

Anna Margrethe Madsen og Jan Sigsgaard
 

15. December - En sjælden vintergæst 

Hver vinter kommer den lysbugede knortegås til Mariager Fjord. Den flyver helt fra Grønland og Svalbard, hvor den yngler.

I løbet af foråret er næsten hele verdensbestanden på ca. 7.000 fugle samlet i Danmark, inden gæssene atter trækker mod nord.

Mariager Fjord er et meget vigtigt opholdsområde for den lysbugede knortegås, og fordi den er så fåtallig på verdensplan, har vi et stort ansvar for at sikre dens levesteder her i området.

Gåsen lever helst af vandplanter, men den græsser også på marker nær ved fjorden. Gennem vinteren opbygger den sine fedtdepoter, så den om foråret kan flyve nonstop til ynglepladserne i det høje nord.

Ved Havnø Bro og Als Odde kan du med lidt held se fuglene. Tag en kikkert med, eller nyd synet af dem på afstand, så de ikke bliver forstyrrerede.

Find vej til Havnø Bro her

Find vej til Als odde her

Mere om den lysbrogede knortegås

Mariager Fjord udgør en af de få rastepladser i landet for den lysbugede knortegås.

80 % af bestanden overvintrer i Danmark og de fordeler sig på ganske få steder i Nordjylland samt i den nordlige del af Vadehavet.

Gæssene forlader deres ynglepladser i september og trækker til overvintringspladserne, hvor fuglene opholder sig indtil slutningen af maj.

I løbet af foråret opholder stort set hele bestanden sig i Danmark. Af samme grund er lysbuget knortegås betegnet som national ansvarsart i Danmark.