Følg os på Facebook
    Katbjerg Odde


     

     

    Katbjerg Odde er en af Mariager Fjords mest interessante plantelokaliteter.

    Her har botanikere registreret mere end 300 forskellige plantearter.

    Området ved Katbjerg Odde er fredet og afgræsses af kvæg, bl.a Skotsk Højlandskvæg, for at holde skrænterne lysåbne, så mange forskellige plantesamfund kan trives. Ude ved Odden kan du være heldig at se mange forskellige slags fugle helt tæt på - bl.a sangsvaner, knobsvaner, viber, ryler og strandskader.

     

    Planterne i området

    Det er især op ad skrænterne, på det man kalder overdrevet, at man kan finde de mange spændende planter. Nogle af de flotteste planter herude er orkidéerne.

    Det er lidt forskelligt, hvilke orkidéer du kan få at se, det kommer an på hvad tid på året du tager derud.

     

    I bakkerne ved Katbjerg Odde findes ler, der er faktisk så meget, at man tidligere brugte leret fra Katbjerg til at fremstille cement ude ved Dania.

    Der er flere forskellige typer ler i bakkerne vej Katbjerg. Blandt andet moler, som man ellers skal helt over til Mors i Limfjorden for at finde, og tænk engang: Moler er omkring 58 millioner år gammelt. I dag kan man ikke længere se sporene efter den lergravning, som har fundet sted. De mange lergrave er enten lukkede eller styrtet sammen og groet til.

     

    Maj-Gøgeurt

     

    Maj måned:

    I maj er det typisk den flotte Maj-gøgeurt, du kan se. Dens blomster er for det meste mørkt rødviolette, men kan godt optræde i en lidt mere fimset lyserød udgave. Dens blade har en

    masse rødlige pletter.

     

    Juni måned:

    I juni kan du se den elegante hvide orkidé, der hedder Bakke-gøgelilje. Dens nektar dufter sådan lidt nellikeagtigt og ind under aften forstærkes duften, for at lokke natsværmere til. Når sværmerne besøger Bakke-gøgeliljen stikker de deres sugesnabeler ned i de dybe sporer. Plantens pollen sætter sig fast på suge snablen, og når sværmeren så besøger den næste blomst afsætter den pollen og bestøvningen er fuldbragt. Husk at Bakke-gøgeliljen er fredet. Lad den stå og nyd den i stedet.

     

    Juli måned:

    Juli måneds orkidé er den plettede gøgeurt. De lyserøde blomster bestøves af humlebier, fluer og biller. Husk at den plettede gøgeurt er fredet ligesom alle de andre orkidéer, så nyd den herude, hvor den hører til.

     

    Se pjece med kort og beskrivelse af ruten her! 

     

    Sådan finder du vej!

    Du kan gå af den smukke vandrerute oppe fra hovedvej 555 i Katbjerg by til odden. 

    1. Katbjerg Odde: smukt naturområde med spændende botanik og udsigt over fjorden. Vandrerute går gennem området. Læs mere her

    Rold Skov Natur- og Kulturcenter | Østergade 21 | 9510 Arden | Tlf: 23 33 50 88 | projektleder@roldskov.info                      
    Degn Grafisk