Hadsund Lystbådehavn

Lige siden middelalderen har stedet her været et trafikknudepunkt for færdsel over fjorden. 

I middelalderen foregik transporten sandsynligvis med en primitiv pram, hvor langt tilbage der har været færgested netop her, og hvordan færgerne har set ud, det fortaber sig i glemslens tåge. I 1838 fik det lille færgested markedsprivilegium. Det betød at der her på nordsiden af fjorden foregik en livlig handel med varer fra hele oplandet. I 1850 købte den unge købmand Gjerløff en grund og byggede en stor gård. Herfra solgte han korn og træ. Gjerløff udbyggede sin virksomhed med teglværk og eksportsalteri.

Det hele blev efterhånden for hektisk for den gamle færgemand Wedsted, og i 1855 solgte han hele molevitten til købmand og konsul Søren Sørensen i Hobro. Det var Sørensens søn, Lauritz, der fik det hele til at køre, og rundt om den store nybyggede færgegård udviklede Hadsund sig fra en simpel ladeplads til en rigtig by.

Den første bro blev indviet i december 1904. De første 10 år af broens historie skulle den åbnes med håndkraft. Så fik man koblet en elektromotor på. I 1927 fik broen et nyt svingparti. Herefter skete der stort set ikke mere med Hadsundbroen før 1974, hvor man påbegyndte arbejdet med en ny bro. I 1976 blev Hadsundbroen, som vi kender den i dag indviet af Dronning Margrethe.

Fra havnen i Hadsund kan du næsten altid se fugle af en eller anden slags. Her ligger altid ænder, blishøns eller en fiskende skarv. Og så er der jo de for fjorden så karakteristiske knopsvaner.

Der skal virkelig være streng isvinter før fjorden er fugletom ved havnen.